Én til alle, alle til én (ETA)

ETA vil at brugeren selv skal tage udfordringen op ved at opbygge nye forbindelser.


Med ETA har vi forsøgt at lave et koncept, som lægger op til en høj grad af socialisering, ved at brugerne ikke bare selv skal være med til at opføre projekterne, men også selv designer dem. På denne måde vil brugerne selv forstå de udfordringer der er forbundet til deres sted, og på samme tid give dem et nyt undersøgende blik på de designs (herunder møbler), de omgiver sig med. Et redskab, som skaber fælles ejerskab og viden.

I samlesættets øjemed fandt vi interesse i bygge-stilladsets logik. Gennem simple beslag og samlinger, kryds og stænger, kan der skabes små og store konstruktioner, som relativt let kan pakkes, flyttes og ombygges efter behov.
Det modulerbare element og de simple beslag, har vi ladet os inspirere af, som en måde hvorpå man kan konstruere forskellige artede møbler, hvor behov netop kan variere i omfang.

Som titlen antyder, består konceptet af en samlingsmetode, som skal muliggøre, at alle, uanset evner, kan være med til at skabe elementer, der aktiverer rum. ETA skal generelt forstås som et stort modulært system, bestående af 3 grundlæggende beslag som kan samle forskellige træprofiler til et næsten uendeligt katalog af elementer, der aktiverer rum.

 

“Alle skal designe, det er faktisk den eneste måde atundgå selv at blive designet” - Enzo Mari

Location: Aarhus
År/Year: 2023
Status: Møbel Koncept
Rolle/Role: Design, Konstruktion,

Made in Collaboration with:
Studio XYZ

Urban Design, Material Research, Social design. Furniture

Forrige
Forrige

Chart Art Fair

Næste
Næste

Frontløberne