Takotsubo

-  Hvis dit hjerte er knækket af kærlighed

11. januar - 19. februar 2023 på ARoS Kunstmuseum udforskede Tegnestuen Rumgehør og et ungt hold af professionelle scenekunstnere performativ konceptudvikling omkring tematikken hjertesorg. Her krydsede arkitektur og scenekunst klinger i et eksperimenterede udviklingsprojekt, der bryder med den analytiske tilgang til arkitektur og scenekunst, for i stedet at skabe fire immersive værker på blot fire uger. 


Hvad er TAKOTSUBO?

Projektet tager udgangspunkt i sygdommen kardiomyopati/”knust hjerte”, der på japansk kaldes TAKOTSUBO. Selvom det er sjældent, at vi diagnosticeres sådan, så knuses hjerter hver dag, og ofte mange gange i et liv. De fleste kender de universelle følelser af tungsind, vrede, ensomhed, opgivenhed og fortabthed som følger et knust hjerte, men alle håndterer det på forskellige måder! Projektet vil skabe rum til at fortabe sig sammen, og til at spejle sig i hinandens kærlighedsskår. Målet er at fremme publikums evner til at dele sorg og stress forårsaget af hjertesorg - og særligt blandt unge, da antallet af depressionsramte borgere i alderen 15-25 er tredoblet siden år 2000. Et knust hjerte er en nøgle til at åbne op for et lukket bryst!

Det arkitektoniske aspekt

Der vil være et særligt fokus på, at de scenografiske virkemidler skal være bæredygtige, mobile og fleksible. Gennem forløbet i Atelieret udforskes og anvendes der derfor materialer, såsom allerede producerede readymades eller ”lagervarer”, der kan samles og skilles ad og som efterfølgende igen kan anvendes til materialets primære funktion eller måske i en helt ny kontekst.

Det scenekunstneriske team indgik i august 2021 i et 10-dages opstartsprojekt hos Teater Katapult med hjertesorg som tema. Under udviklingsforløbet blev der eksperimenteret med forskellige former for publikumsinddragelse og sensoriske elementer med unge højskoleelever fra Testrup Højskole og med deltagere fra The Heartbreak Event.


Det kunstneriske hold bestod af:

Dramatiker Lin Melkane
Sceneinstruktør Emil Rostrup
Dramaturg Marieke Thorndal Asman
The Heartbreak Collection 
Skuespiller Jeppe Alsgaard Pachaï
Arkitekt Rasmus R. B. Maabjerg
Kaospilot Victor Tambo 
Videokunstner Kim Svendsen
Grafiker Mie Jacobsen


ARoS Art Museum
Lokation: Aarhus, Denmark
År: 2023
Status: Opført
Installation, research, 1:1, Konstruktion, theatre

Forrige
Forrige

Subfestival

Næste
Næste

The Wind Park