A common room
Folkemøder, højskoleånd og folkeligt engagement på udstilling i Berlin
Med både undren og beundring ser Tyskland gerne i retning af Danmark, når det handler om måden, vi bedriver vores lille demokrati på. Her er afstanden fra folk til politikere ikke så stor og tilliden større. Her bruger masser af unge livstid på højskoleophold, som de ikke får nogle officielle eksamenspapirer på. Og folkemøderne breder sig i hele landet som ringe i vandet og trækker stort debatlystent publikum.
Hvordan gør vi det? Det tager den danske ambassade i Berlin op i en anderledes udstilling, hvor publikum inviteres med ind bag kulisserne til folkemøder og på højskole, men også ind i Absalons folkehus eller til møde med Tønders Ungdoms- og Kulturråd. Ambassaden byder på en levende workshop-udstilling med rundbord til fællesspisning, debatarena og drivhus. Programmet byder bl.a. på en workshop med teamet bag Ungdommens Folkemøde, debat med en hovedspiller bag Magtudredningen 2.0, David Hopman og en aften om højskolebevægelsen. Highlight er en ungdomskonference i samarbejde med Europæisk ungdom, Deutscher Jugendring og Bertelsmann-Stiftung, som bringer en række danske og tyske ungdomsorganisationer sammen i november måned.
Bag udstillingen står den danske ambassade i Berlin, som sætter fokus på en række unikke danske projekter i anledning af det danske EU-formandskab dette efterår.
Udstillingen er designet af aarhusianske Rumgehør i samarbejde med den dansk-tyske grafiker Malte Andersen.
Projektet er blevet til med støtte af Udenrigsministeriet, Kulturministeriet, Jorcks Fond, Knud Højgaards Fond, DSV Transport & Logistics og ARLA Foods.
A Common Room in a Changing World
A workshop exhibition about communities and democracy
17. oktober 2025 – 18. januar 2026 | Nordiske ambassaders Fælleshus Berlin
Mere om projektet: A Common Room in a Changing World
Klient: De Nordiske ambassaders fælleshus
Lokation: Berlin
Dato: 2025
Samarbejdspartnere: Malte Andersen, Steffen Bjerre
Photos: Rumgehør
Architecture, Design, Workshop, Social design, Exhibition